Ny overordnet ansvarlig for MediaComs digitale kompetencer 02/16

Christian Godske har pr. 1. januar overtaget ansvaret for MediaComs digitale forretningsområder

Christian har været i MediaCom i sammenlagt 7 år, bl.a. som digital ansvarlig på den Globale Nokia Account, efterfulgt af en periode som Kontaktchef og en kort afstikker som Strateg hos Microsoft.

De seneste 3 år har Christian været overordnet ansvarlig for blandt andet sociale medier og udviklingen af digitale strategier for vores kunder, mens Henrik Løwe var ansvarlig for vores digitale indkøbskompetencer.  

Pr. 1. januar er Henrik Løwe tiltrådt i en ny digital rolle i GroupM og vi har samtidig valgt at samle alle digitale ansvarsområder under Christian Godske for bedst muligt at sikre den fremadrettede integration af alle digitale områder.

Vi er i de seneste 3 år nået rigtigt lagt på en række digitale områder med stærke indkøbskompetencer, Danmarks bedste search specialister og en viden om sociale medier og alle os brugere, som kun de færreste troede muligt for kort tid siden. Men den digitale verden står ikke stille et øjeblik og med Christian i spidsen for vores digitale satsninger, er jeg sikker på, at I alle vil mærke, at det bliver svært at finde bedre guider ind i den nye digitale fremtid end os.

Ulrik Falkner-Thagesen, Adm. Dir., MediaCom


MediaCom A/S · Antonigade 2 · DK-1106 København K · CVR 78422017 · Tlf. +45 3376 0000 · Fax. +45 3376 0001 · info@mediacom.dk