
På dette møde fik gæsterne et kritisk reality tjek på de fortolkninger og formodninger om tv-udviklingen, som høres overalt og kan læses i pressen. Carsten Andreasen slog fast, at internettet er blevet en meget væsentlig faktor i medieforbruget, særlig i den yngste del af befolkningen. Faktum er dog, at meget internetbrug sker som tillæg til det gamle forbrug. Ikke på bekostning af det traditionelle broadcast-tv, forklarede Carsten Andreasen.
Digitalt tv rusker op i tv-markedet
Den 1. november 2009 slukkes de analoge tv-sendere. Knap 20 procent af seerne skal overveje, om de vil anskaffe sig et nyt tv-apparat, købe en modtageboks, eller de vil skifte til kabel tv eller satellit.
Det bliver muligt at se 20-30 kanaler med digitalt tv, mobilt tv og måske HDTV. Hele overgangprocessen vil ruske godt op i styrkeforholdet og de kendte arbejdsbetingelserne på tv-markedet og under alle omstændigheder vil der komme skærpet konkurrence blandt udbyderne af tv. Carsten Andreasen forventer således, at konkurrence spændingsfeltet mellem bredbåndsbaseret tv og digitalt tv, og med kabel-tv og parabol, vil føre til endnu flere nichekanaler, til glæde for seerne og annoncørerne.
Tv-produktioner til flere platforme
En mere international tv-trend er, at tv-stationer skal forlig sig med, at en del af kampen om brugerne og reklameindtægterne foregår online. Ikke alle tv-programformer fungerer imidlertid ikke lige godt i online form og slet ikke til næste fase, hvor de skal spil e en rolle på mobile medier.
Derfor skal broadcasterne og produktionsselskaberne tænke i at producere indhold i til flere platform eller rettere producere forskelligt indhold baseret på de samme serier i versioner, så de kan bruges flere steder.
”Forbrydelsen” fungerer f.eks. godt som flow-tv på den almindelig skærm, men hvis serien også skal leve effektivt online og på mobil, skal der tages højde for det, når den produceres med f.eks. bagkameraet-klip, nedklippede versioner, highlights og lignende I USA eksperimenteres således med de såkaldte webi-sodes og mobi-sodes, der er dramaserier produceret, så de er tilpasset online og mobilen ofte i tillæg til eksisterende dramauniverser.
Julekalender med online liv
DR2's julekalender, ’Yallahrup Færgeby’, er en blevet god dansk case på et tv-drama, der lever et parallelt liv online, påpeger Carsten Andreasen.
’Yallahrup Færgeby’, der har en web-egnet varighed på 10 minutter, er det hidtil mest sete program på dr.dk. Også på YouTube optræder filmbidder fra serien.
De første ni dage af december blev DR2-julekalenderen i gennemsnit set af 143.000 seere klokken 22.20 på DR2, mens op mod 89.000 i gennemsnit hver dag har set genudsendelsen først på aftenen.
Udover besøg i Yallahrup Færgebys univers på dr.dk, er der til og med den 10. december blevet hentet 62.245 Yallahrup-ringetoner via DR Mobil.
Her kan du finde tekniske specifikationer for kreativt materiale til reklamer i danske biografer Læs mere