Wolfram|Alpha - endnu et paradigmeskift? 05/16

Vi lever i en omskiftelig tid, og hvor paradigmeskift i gamle dage kun blev brugt om ting som stavnsbåndets ophævelse og stiftelsen af FN, er det nu et begreb, der bruges noget oftere, og, tør man sige, om mindre ting.

Af Svend Jensen, Innovation Director

Sidste gang vi oplevede et paradigmeskift i den måde, vi søger på nettet på, var i 1997, da Google skiftede navn fra BlackRub til Google, og blev kendt i offentligheden.

I tiden før Google eksisterede der andre søgemaskiner, og vi brugte dem flittigt, men resultaterne var ofte mangfoldige og i bedste fald uoverskuelige. Essensen i Googles succes var (er), at den sorterer resultaterne, så de mest relevante kommer øverst.

Dette har fungeret godt i mange år, men i takt med, at informationerne bliver flere og flere, kommer der ligeledes flere og flere resultater, og dermed bliver selv de relevante resultater svære at overskue. Dette betyder, at man som bruger tvinges til at søge mere og mere detaljeret, hvilket igen betyder, at man kan få sværere ved at finde det, man leder efter, fordi man ikke præcis ved, hvordan det er formuleret. Yderligere kan man jo aldrig være sikker på, at det man søgte efter rent faktisk var på siden, det skulle man selv tjekke ved at gå ind på den.

Dette lover Wolfram|Alpha at gøre op med.

Kort fortalt kan man stille endog meget detaljerede spørgsmål, og få returneret svaret - ikke en liste af sider, der måske indeholder svaret. Når man så har fået svaret, kan man bryde resultatet ned, og se hvilke sider, der har bidraget med data til beregningen af resultatet. For eksempel kan man skrive Andrew og Paul i søgeboksen, og så returneres statistik på de to navne i forhold til hinanden, med både brug, aldersdistribution og antal nulevende, der bærer navnet, og bemærk at Wolfram|Alpha allerede (via din ip adresse) har fundet du af, hvor du befinder dig, og dermed automatisk viser ting, der er relevante i dit område; du kan naturligvis vælge at se andre områder, men default er dit nuværende. Man kan også formulere egentlige spørgsmål som – et andet eksempel fra den demonstrationsvideo, jeg linker til længere nede – hvordan var vejret i København den dag kronprins Frederik blev født, og så dannes grafer med lufttryk, temperaturer, nedbør og den slags men først efter, at systemet har fundet ud af hvornår ham Frederik blev født, altså en slags dobbeltsøgning. Dette er i virkeligheden en forsmag på det, der indtil videre kaldes kontekstuel eller semantisk søgning, altså søgninger, der kombinerer viden fra flere forskellige kilder, og præsenterer indholdet samlet.

Da systemet er nyt, er der naturligvis masser af lækre grafiske ting og muligheder for at embedde resultater og gemme som pdf og den slags.

Dette lyder jo besnærende, og efter at have prøvet siden – der blev åbnet for begrænset adgang 16/5 – er jeg ret imponeret. Det er klart, at en søgemaskine, hvis vi altså ender med at kalde den det, ikke har al viden samlet på launchdagen, det havde Google heller ikke, men de søgninger, der kan gennemføres imponerer. Ovennævnte eksempel med kronprins Frederik, kan testes her, og ja, meningen med livet er stadig 42.

De få test, der er gennemført inden launch, virker også meget lovende, se f.eks. readwriteweb.

Om Wolfram|Alpha bliver en Google killer, som 176.000 i skrivende stund tror, er jeg ikke sikker på, men der er ingen tvivl om, at vi står på tærsklen til noget meget stort, og at det vil ændre vores tilgang til søgning på nettet i mange år fremover.

Wolfram|Alpha er udviklet af Stephen Wolfram, der for mange år siden blandt andet udviklede Mathematica. Du kan læse hans egen beskrivelse af Wolfram|Alpha her, og desuden har twine en ret begavet artikel her.

Stephen Wolfram har indtalt en meget fin demonstration her, og de meget interesserede kan se video fra kontrolrummet på selve launchtidspunktet her.