
Af Christian Sondrup, Interactive Planner
I torsdags blev sidste års bedste online kampagner hædret ved Danish Internet Awards 09, der blev afviklet på Kulturkajen Docken. MediaCom havde 3 kampagner med i opløbet og i løbet af aftenen blev de to af dem belønnet med en pris. I betragtning af at der var rigtig mange kreative og inspirerende løsninger blandt de forskellige nominerede, er vi meget glade for denne anerkendelse.

Kampagnesite-prisen: ”TDC Mobil – Nå Mere”
Prisen for årets bedste kampagnesite gik til TDC Mobil, der til en større kampagne for mobilt bredbånd havde fået udviklet et online univers til at understøtte deres ”Nå mere”-budskab. På selve sitet fik brugerne en stærk visuel oplevelse, der via flydende flash-animation præsenterede produktet og dets nytteværdi via små filmsekvenser. Sitet er udført af In2media og kan stadig ses her.

Publikumsprisen: ”Danske Bank – Pengeby”
Danske Bank havde også fået udviklet et online univers baseret på edutainment-tankegangen, som blev fornemt belønnet med publikumsprisen. Sitet havde til formål via et flash-programmeret spil at informere børn om penge og de mest basale samfundsøkonomiske mekanismer. I løbet af et halvt år havde sitet fået 260.000 oprettede brugere og international omtale. Sitet er udført af Zupa og kan stadig ses her.
Årets search-bureau: Outrider
Det bør også nævnes, at MediaComs search-bureau, Outrider, blev hyldet som årets search-bureau på baggrund af flest nominerede kampagner i search-kategorien, hvilket blot understreger Outriders store erfaring og veludviklede kompetencer indenfor search marketing. Stort tillykke til Outrider.
Årets vindere blev fundet af en jury med Paul Clements, kreativ direktør i TBWA, som formand og i MediaCom Interactive glæder vi os særligt over, at vores kunders satsning på digitale universer og brugeroplevelser ud over det sædvanlige blev anerkendt blandt de 230 indstillede kampagner ved årets prisuddeling.
Her kan du finde tekniske specifikationer for kreativt materiale til reklamer i danske biografer Læs mere