Den dummeste generation? 08/21

Nutidens ungdom er som altid af lave, men ifølge ny bog er der grund til ekstra bekymring på vegne af generation Y og deres intensive omgang med sociale medier.

Af Christian Sondrup, interaktiv planner

”Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj af sted” sang C.V. Jørgensen tilbage i 1980, og mindst én gang om året plejer han jo at få ret i sin påstand. Men mens det stadig var sommerferie, fik jeg fra hængekøjen gnavet mig igennem en tankevækkende bog ved navn The Dumbest Generation af den amerikanske professor Mark Bauerlein.

Bogen er fyldt med referencer til diverse undersøgelser og forskningsresultater, der gennemgående indikerer, at blandt den amerikanske ungdom (folk under 30) står det sløjt til med de intellektuelle færdigheder, og kniber med de helt basale evner til at kunne læse, skrive og regne. Der er tale om en markant tilbagegang i forhold til den foregående generation. Hvad kan det skyldes? Burde vi ikke blive klogere med tiden?

Mange forskere og pædagoger har travlt med at tale om de nye teknologiske muligheder i positive vendinger. Påstanden går på, at den digitale udvikling medvirker til at udvikle nye færdigheder, de ældre bare ikke forstår – ”computerspil er godt for reaktionsevnen etc.” Disse påstande kan diskuteres frem og tilbage, men to kendsgerninger er helt klare i forhold til den digitale udvikling.

1. Let adgang til information

Nettet giver let og direkte adgang til enorme mængder af information. Tidligere skulle den slags hentes i diverse bøger og leksika. Den metode er håbløst gammeldags i dag, hvor det meste information kan hentes via et klik eller to. Ifølge Bauerleins kilder er det forbløffende få unge mennesker (i USA), der i dag åbner en bog, om det så er fag- eller skønlitteratur. Harry Potter var et enkeltstående tilfælde, og var ikke udtryk for en glæde ved at læse – der var snarere tale om en ungdomsdille á la Pokémon og Ninja Turtles. Og tænk på hvor mange biblioteker, der har haft travlt med at transformere sig om til multimediecentre, fordi deres tidligere eksistens­berettigelse er truet.

Når information i dag er blevet så let tilgængelig, kan det måske ikke undre, at unge mennesker synes, at det er irrelevant, at skulle bruge deres hjernekapacitet på at lagre viden. Men benytter de unge så disse nye muligheder for at hente information. Nej, det gør de langt fra. Så hvad er det de bruger al deres tid foran skærmen på?

2. Kontakt med vennerne

Teknologiske løsninger gør nutidens unge i stand til at være ”på” i alle døgnets timer. Hele tiden er de i kontakt med deres omverden via deres mobil, Facebook, MySpace, blogs med mere. Og det er naturligvis vennerne, som man dyrker kontakten med – det vil sige jævnaldrende. Unge i dag har mere kontakt med hinanden end nogensinde før. Det er den såkaldte ”peer group”, de orienterer sig efter og dyrker deres ego i forhold til, når de har travlt med at uploade billeder af dem selv med mere. Ifølge Bauerlein er det i høj grad denne kontakt med vennerne, der udgør hovedparten af de unges medieforbrug og optager deres tankegang.

Social accept er således stadig målet, og skolegården er stadig ubønhørlig i sine udelukkelsesmekanismer, men i dag slutter omgangen med vennerne ikke, bare fordi man er kommet hjem. For at være ”med i klubben” skal unge i dag være i kronisk kontakt med omgangskredsen.

Overordnet virker det lidt paradoksalt, at unge i dag har så let adgang til viden, men overhovedet ikke benytter det – og ifølge Bauerlein er de i øvrigt rigtig dårlige til at søge efter information, når de en sjælden gang gør det. Derudover er det måske værd at være lidt på vagt overfor unges tendens til at orientere sig så entydigt mod deres ”peer group” i modsætning til forældre, øvrig familie og lærere med mere, som jo kan være håbløst distancerede og afgrænsede fra de unges egen verden.

I sin klassiske fremtidsdystopi Brave New World kommenterede Aldous Huxley, at folk vil ”adore the technologies that undo their capacities to think”. Tillad mig en lille omskrivning, jeg tror er mere rammende, idet folk nok snarere vil ”adore the technologies that undo their necessity to think”. Og med den rivende teknologiske udvikling vi har for tiden, kan det hurtigt gribe om sig.